HPE og Veeam udbygger strategisk alliance med fokus på robust datagendannelse
Hjem NYHEDERHPE og Veeam udbygger strategisk alliance med fokus på robust datagendannelse

HPE og Veeam udbygger strategisk alliance med fokus på robust datagendannelse

Af Redaktionen

HPE og Veeam Software, som er verdens førende inden for dataresiliens, annoncerer, at de udvider deres mangeårige strategiske partnerskab med et nyt samarbejde, der giver kunderne omfattende løsninger til databackup og -resiliens.

Veeam Data Platform bliver integreret med HPE Morpheus VM Essentials Software for at give kunderne en forenklet og samlet måde at beskytte moderne applikationer og data på.

Data er en organisations mest værdifulde aktiv – og ofte det mest sårbare,” siger Fidelma Russo, Executive Vice President for hybrid cloud og CTO hos HPE.

Takket være vores tætte samarbejde og nære integration leverer HPE og Veeam en samlet løsning til virtualisering og databeskyttelse, der er fremtidssikret, og giver kunderne den resiliens og agilitet, de har brug for til at udvikle deres hybride IT-strategi.

HPE og Veeam udbygger strategisk alliance med fokus på robust datagendannelse

Anand Eswaran, CEO for Veeam

Organisationer står over for den perfekte storm af IT-kompleksitet og cybertrusler. Man kan ikke længere tillade sig at tage let på dataresiliens”, siger Anand Eswaran, CEO for Veeam.

Vores forbedrede partnerskab sikrer, at organisationer kan anvende virtualiseringsløsninger i enterprise-klasse fra HPE kombineret med Veeams backup, gendannelse, sikkerhed og intelligens – og dermed opnå maksimal dataresiliens, der holder forretningen i gang.

Det stærke samspil mellem Veeam Data Platform, HPE Morpheus Software og HPE Zerto Software – understøttet af forøgede investeringer i fælles go-to-market-initiativer – gør det muligt for kunder at opnå succes med databeskyttelse:

  • Veeam leverer image-baseret backup til HPE Morpheus VM Essentials Software:

Veeam bringer sine brancheførende VM-dataresiliens-egenskaber til VM Essentials med fuld understøttelse af image-baseret backup via Veeam Data Platform inden for kort tid. Uanset om der køres HPE Private Cloud-løsninger eller standalone-servere med Veeam og VM Essentials, kan kunder drage fordel af sømløs, samlet multi-hypervisor-beskyttelse og VM-mobilitet samt op til 90 % reduktion i VM-licensomkostninger.

  • Omfattende beskyttelse til containeriserede og cloud-native workloads:

Ud over dyb integration mellem Veeam Data Platform og VM Essentials samt HPE Morpheus Enterprise Software, leverer Veeam Kasten førende backup og gendannelse for containeriserede og cloud-native workloads. Samlet gør disse løsninger det muligt for organisationer at administrere og beskytte både ‘bare-metal’ (fysiske servere), virtualiserede og containeriserede workloads.

HPE og Veeam introducerer globalt framework for moderne dataresiliens

HPE og Veeam annoncerer også “Data Resilience by Design” – et nyt fælles framework, der giver enterprise-kunder mulighed for at adoptere en holistisk og proaktiv tilgang til datasikkerhed og tilgængelighed. Frameworket inkluderer HPE’s ydelser, der hjælper organisationer med transformation og parathed i relation til cybersikkerhed og cyberresiliens.. Disse tjenester giver organisationer en samlet køreplan og strategi til at vurdere, styrke og fremtidssikre deres dataresiliens. Ved at anvende dette framework kan virksomheder effektivt håndtere de voksende sikkerhedstrusler og udfordringer i dagens landskab og sikre robust databeskyttelse og resiliens i både private og hybride cloud-miljøer.

Med det udvidede strategiske partnerskab gør HPE og Veeam det muligt for organisationer at udnytte det fulde potentiale i deres private cloud-miljøer og samtidig sikre, at deres mest kritiske aktiv – data – er sikret, resilient og tilgængeligt. Sammen giver de to virksomheder kunderne de nødvendige værktøjer og den tillid, der skal til for at trives i en tid præget af stigende cybertrusler og IT-kompleksitet.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>

OSZAR »